Om

Jeg er vild med brætspil og det er efterhånden blevet min helt store hobby.

Min interesse for at spille brætspil kom først snigende i mit voksenliv. Jeg begyndte at spille med veninderne til hyggeaften, på vores årlige weekendtur og til diverse sammenkomster.

I 2016 tog jeg først initiativ til ”Den seriøse spilleklub” med nogle veninder og i 2018 tog jeg initiativ til at starte en brætspilsklub lokalt i min by (Jyllinge). I dag har jeg et par private spillegrupper jeg mødes med så ofte som muligt og har som regel brætspilsaftaler flere gange ugentligt.

Udover selve det at spille brætspil har jeg også været på spildesign kursus og har et par halvfærdige spil i skuffen. Det er dog et rimelig uudforsket område, men det ville da være fedt, hvis man en dag fandt på et spil, der blev det næste store hit.

Brætspil er så meget mere end Matador og jeg har selv over 150 fantastiske spil i min samling.

Lad os få nogle spil på bordet!

Cammilla